Quantcast
Channel: Desserter – Bageglad
Viewing all articles
Browse latest Browse all 37

Oldemors æbleskiver

$
0
0

Hold da op et snehelvede der har ramt Danmark. Jeg beklager – det var mig der bad om sne. Jeg tager det i mig igen. Forsvind kulde og snask!

Jeg burde dog ikke brokke mig. Jeg er buret inde i min lejlighed under dynen med the og vanillekranse imens jeg læser til eksamen og jeg kan godt se at det er lidt luksus når jeg kigger ud af vinduet. To dage, så er det værste eksamenshelvede overstået og jeg vil nyde en velfortjent juleferie.

Lidt hygge er der dog tid til. I går var min søster med kæreste og mine forældre på besøg til en lille julefrokost med alt det klassiske julemad. Min mor havde været så sød at bage min oldemors fantastiske æbleskiver som simpelthen er verdens bedste opskrift på æbleskiveropskrift. Den får du her!

Æbleskiver

Lav dejen og lad den hæve i 2 – 2 1/2 timer.

Æbleskiver dej

Bag æbleskiverne i en æbleskivepande. Hvert hul skal fyldes op til cirka 1/2 cm fra toppen. Vend æbleskiverne undervejs med en strikkepind.

Stege æbleskiverStege æbleskiver

Spis æbleskiverne straks eller lad dem køle af og opvarm dem senere i et ovnfast fad inden servering.

Æbleskiver

Glædelig jul!

Oldemors æbleskiver
Mængde: 70 stk
 
INGREDIENSER
  • 25 g gær
  • ½ liter lunken mælk
  • 8 æg
  • 100 g smeltet smør
  • 375 g mel
  • 6 spsk sukker
  • ½ tsk kardemomme
  • Revet skal fra 1 citron
  • Smør til stegning
FREMGANGSMÅDE
  1. Opløs gæren i det lunkne mælk. Pisk 8 æg og smeltet smør i mælkeblandingen.
  2. Rør mel, sukker, kardemomme og citronskal sammen i en skål. Kom mælkeblandingen i og pisk til du får en glat dej.
  3. Lad dejen hæve i 2 – 2½ timer.
  4. Opvarm en æbleskivepande og kom en klat smør i hvert hul. Når smørret bruser af hældes æbleskivedej i hvert hul så det næsten er fyldt (cirka ½ cm fra toppen). Vend æbleskiverne undervejs med en strikkepind. De skal i alt bages i cirka 7 minutter ved middel varme. Gentag processen med resten af dejen.

 


Viewing all articles
Browse latest Browse all 37

Trending Articles